Sikkerhedsfaktorer
Det er dansk praksis, at der anvendes hydrologiske reduktionsfaktorer, sikkerhedsfaktorer og scenariefremskrivningsfaktorer, når der skal dimensioneres afløbssystemer. Disse faktorer ganges på nedbøren, så der kun ganges faktorer på et sted i beregningsprocessen for at undgå fejl. Specifikke, afgrænsede faktorer, som f.eks. geografisk differentierede fortætningsfaktorer, ganges på det specifikke afstrømningsopland.
Med klimafaktoren tages der højde for den øgede mængde nedbør i fremtiden. Typisk ser man 100 år frem, når man dimensionerer afløbssystemer, da det er levetiden for betonledninger.
Der antages en lineær fremskrivning af klimafaktoren fra nu til 2110. Når der skal regnes på statussituationen, skal der anvendes en klimafaktor på 1,0.
Fortætningsfaktoren tager højde for en øget befæstelse i fremtiden. Som udgangspunkt regnes der med en fortætningsfaktor på 1,1. Det svarer til, at der forventes en stigning i bæstelsesgraden på 10 %.
Når der skal beregnes på statussituationen, skal der anvendes en fortætningsfaktor på 1,0.
Hydrauliske beregninger er behæftet med usikkerhed, bl.a.: Bestemmelsen af regnen, det befæstede areal, fordelingen af regnen i oplandet, klimaforandringerne, fortætningen, ruheden i afløbsledningerne, energitab og ikke mindst modelberegningerne.
Derfor anvendes der en sikkerhedsfaktor på 1,2 i henhold til skrift 27.
Baggrundsrapporten for Skrift 27 angiver, at det bedre kan betale sig at overdimensionere spildevandstekniske anlæg, idet det er omkring fire gange dyrere, hvis anlæg skal graves op igen efter en årrække, fordi de er underdimensioneret.
Når der skal beregnes på statussituationen, skal der anvendes en sikkerhedsfaktor 1,0.
Ved mindre regnhændelser vil initialtabet være betydeligt, dvs. den del af nedbøren, som bliver tilbageholdt i belægninger og lunker.
Den hydrologiske reduktionsfaktor tager højde for initialtabet af nedbøren. Den angiver altså den andel af nedbøren, som faktisk afledes til kloaksystemet.
