For at reducere skader ved oversvømmelser, må der ikke ledes mere regnvand til kloaksystemet, end det er dimensioneret til. Rent praktisk fastsættes der en maksimal befæstelsesgrad for et område i spildevandstilladelser og nye lokalplaner.
Den befæstelse, der er relevant i forhold til regnvandsafledning, er faste belægninger som huse, skure, carporte, fliser m.v., der afleder regnvand til kloakken. I hvor høj grad befæstelsestypen afleder til kloaksystemet kaldes en afløbskoefficient. De gældende maksimale befæstelsesgrader afhænger af arealanvendelsen og fremgår af tabellen til højre.
Hvis man vil befæste en større del af grunden end den maksimale befæstelsesgrad giver mulighed for, skal tag- og overfladevand fra den del af arealet, der overskrider den maksimale befæstelsesgrad, enten nedsives på egen grund eller som udgangspunkt forsinkes til 1 l/s/ha, før det afledes til afløbssystemet.
Et områdes befæstede areal er den del af arealet, hvor der findes en belægning eller overfladebehandling, som hindrer naturlig nedsivning, og som dermed forøger overfladeafstrømningen (til kloak eller recipient). Befæstelse inkluderer både impermeable og semipermeable belægningstyper (f.eks. tagflader, fliser og fortove samt asfalt).
Befæstelsesgrad på 0 svarer til, at 0 % af arealet er dækket med tætte overflader. Ved en befæstelsesgrad på 0 antages det, at intet regnvand fra grunden afledes til kloaksystemet.
Befæstelsesgrad på 0,3 svarer til, at 30 % af arealet er dækket med tætte overflader. Ved en befæstelsesgrad på 0,3 antages det umiddelbart, at 30 % af regnvandet fra grunden afledes til kloaksystemet og at 70 % håndteres på grunden.
Befæstelsesgrad på 1 svarer til, at 100 % af arealet er dækket med tætte overflader. Ved en befæstelsesgrad på 1 antages det umiddelbart, at alt regnvand fra grunden afledes til kloaksystemet.
Afløbskoefficienten angiver permeabiliteten af en belægningstype eller befæstelse, altså hvor stor en andel af det befæstede areal, der faktisk afvander på overfladen. F.eks. har fliser og asfalt forskellig afløbskoefficient/reduktionsfaktor, da der sker en andel nedsivning mellem sprækkerne i fliserne. Som udgangspunkt anvendes afløbskoefficienter i DS 432, afsnit 3.2.2., medmindre andet kan dokumenteres:
Permeable belægninger som f.eks. græsarmering har varierende afløbskoefficient (ofte 0,6 – 0,8), afhængig af belægningstype og opbyggelse. Den anvendte afløbskoefficient skal begrundes.
Den maksimale befæstelsesgrad er et udtryk for, hvor stor en andel af et areal (dvs. en ejendom/matrikel eller et område), der må have tætte overflader, som afledes direkte til kloak.
Reguleringen har ingen konsekvenser for allerede eksisterende byggeri - den har kun konsekvenser ved nybyggeri samt til- og ombygninger. Dette skyldes, at kommunens regelsæt for maksimal befæstelsesgrad kun gælder fremadrettet.
Maksimale befæstelsesgrader fastsættes i spildevandstilladelser og lokalplaner. Det er grundejers eller projektudviklers ansvar at overholde den maksimale befæstelsesgrad og ikke aflede mere regnvand til den offentlige kloak end tilladt. Grundejer/projektudvikler skal ansøge kommunen om tilslutningstilladelse til kloak i forbindelse med nybyggeri, hvis boligen ikke kan sidestilles med et én- eller tofamilieshus.
For en ejendom med et grundareal på 1200 m2 er den maksimale befæstelsesgrad 0,3. Det betyder, at 30 % af tag- og overfladevand fra ejendommen må ledes til kloak, mens 70 % skal tilbageholdes på grunden.
Ejendommens befæstelse består af: Tagareal på 250 m2, terræsse af 150 m2 fliser og 800 m2 grønt haveareal med dårlig nedsivningsevne (lerjord).
Tilladeligt reduceret areal:
Totalt areal x maks. befæstelsesgrad = 1200 m2 x 0,3 = 360 red. m2
Faktisk befæstelsesgrad:
Faktisk red. areal/totalt areal = 450 red. m2 / 1200 m2 = 0,38
Reduceret areal, der skal forsinkes:
Faktisk red. areal – tilladeligt red. areal = 450 red. m2 – 360 red. m2 = 90 red. m2
